At lære er at leve

Det er for børnenes skyld, vi holder skole. Børn, deres kompetencer og udvikling, vinder indpas på samfundets dagsorden, bl.a. fordi centrale tendenser i udviklingen mod videnssamfundet - på godt og ondt - gør børn mere betydningsfulde. Kompetencer er eksistensbetingelser for fremtidens samfund. Ikke som kompetencer, der skal tilpasse barnet til samfundet, men som kompetencer, der skal give barnet redskab til forandring af samfundet.

Udviklingen af pædagogikken er central. Børn og pædagogik først, dernæst struktur og organisering. Det betyder, at udvikling af samarbejdsrelationer bliver det centrale.

En forudsætning for en bærbar udvikling er:
- at vi erkender, at samarbejde er en forudsætning for at agere i en omskiftelig verden
- at vi erkender, at en kultur kan ændre gennem læreprocesser og kommunikation
- at alle tager ansvar og engagerer sig i alle led af disse processer
- at kommunikation er åben og reel
- at vi opfatter "gerningen" som konstant foranderlig
- at vi giver udviklingen den tid og det rum, der skal til.