Asbest

Historien om Dansk Eternit-Fabrik er én lang beretning om en virksomhedsledelse, der lod omsætning og overskud stå over hensynet til medarbejdernes liv og helbred. Og om myndighedssvigt, da læger og Arbejdstilsynet, der skulle beskytte arbejderne mod ulykkes- og sundhedsfarer, lod stå til af hensyn til fabrikkens drift og samfundsøkonomien.

I november 1960 mødte 63 arbejdere på Dansk Eternit-Fabrik i Aalborg op på den lokale tuberkulosestation for at få røntgenfotograferet deres lunger, så det kunne kontrolleres, om de led af den invaliderende og dødelige sygdom asbestose. Undersøgelserne viste, at 22 ud af de 63 undersøgte arbejdere havde asbestose eller var under mistanke for at have pådraget sig sygdommen.

Imidlertid blev ingen af de syge arbejdere informeret om, at de var syge, og sygdomstilfældene blev heller ikke indberettet til Direktoratet for Ulykkesforsikringen, sådan som det krævedes i lovgivningen. Derimod fik Dansk Eternit-Fabriks ledelse klar besked, da overlæge Aage Grut i Arbejdstilsynet anbefalede, at tre af de asbestoseramte arbejdere blev flyttet til andet arbejde, så de ikke var udsat for asbeststøv. Resten kunne fortsætte som hidtil, da de var oppe i årene eller tidligere var blevet flyttet.

Det er historien om danmarkshistoriens største arbejdsmiljøskandale, der fortælles i denne bog.