Arvingen er historien om at miste fodfæstet i sit liv og om at blive ført af andre, hvor man tror man selv bestemmer. Den unge Lars får en dag et brev om at han har arvet et hus af sin biologiske far, som han aldrig har vidst eksisterede. Arvesagen starter en lavine af begivenheder der slynger den forvirrede Lars blindt omkring.
Arvingen leger med fiktionsbegrebet, fx. ved at lade Lars møde romanens forfatter, Vagn Remme, i historien. Efterhånden går det op for læseren at Lars er figur i en roman, som en af personerne i Arvingener ved at skrive. I første kapitel kommer Lars hjem fra hospitalet, hvor han har været indlagt fordi han troede han var Gud. "Nu vil jeg begynde et nyt kapitel i mit liv", erklærer han, hvorpå romanen sender ham ud i en gentagelse af de syrede oplevelser, der er endt med at gøre ham vanvittig. Alt er gentagelse.
Romanen er en slags opgør med den traditionelle dannelsesroman, hvor hovedpersonerne tager ud i verden for at lære sig selv at kende og kommer klogere hjem. Lars tager på cykeltur til Prag og sveder hele sin fortid ud undervejs. Han kommer hjem uden at være blevet et hak klogere på sig selv.
Romanen henvender sig til yngre, trænede læsere der er interesserede i ny dansk litteratur. Sproget og den strømmende fortællemåde er romanens udfordring.
Vagn Remme er en af de mest progressive unge danske forfattere. En kendt ’litteraturaktivist’ på den unge, danske litteraturscene som bl.a. har udviklet ’poesibanko’. Han debuterede i 2003 med den meget roste, lille roman, Øresundsvej og har udgivet flere antologier, bl.a. Hvisk et digt. Han har stiftet forlaget Bændelormen og har nu forlaget Norden.
