Antikken til Feudalismen

Fra Antikken til Feudalismen og  Enevældens tilblivelse udgør to bind af ét samlet værk som i dag regnes for en klassiker inden for Marxistisk historieskrivning Med et imponerende greb om historieskrivningen undersøger Anderson sammenhængen mellem samfundets produktions- og statsformer. Men med Andersons egne ord: Kampen mellem samfundsklasser afgøres i sidste ende ikke på det økonomiske eller kulturelle plan, men derimod på det politiske. I dette første bind viser Anderson hvordan Romerrigets slavebaserede produktion var afhængig af en stadig forsyning af krigsslaver fra kejserstatens krigsførelse. Da dens ekspansion stoppede, meldte krisen sig i den hjemlige produktion. Anderson viser videre hvordan den feudale produktionsform var et resultat af et sammenstød mellem det romerske slavesamfund og den germanske stammeorganisering: den livegne bonde og den feudale herremand opstod som syntese af disse. Det europæiske landkort blev skåret ud i et væld af små domæner, og i sprækkerne mellem disse voksede handelsbyer frem. En stærk, central autoritet havde ingen grobund under disse forhold. Romerriget havde derimod ikke bredt sig til den (nord)østlige ende af kontinentet. Anderson viser hvordan den østeuropæiske udvikling først meget senere—og under Vesteuropæisk indflydelse—fik den feudale dynamik som drev de vestlige samfunds frem. Denne blev tilmed destabiliseret af de store folkevandringer fra Centralasien.