Ansvar og den offentlige sfære

Ledelse og styring i den offentlige sektor er et varmt diskussionsemne
i tiden. Den styringstænkning, som blev introduceret af moderniseringsstyrelsen
tilbage i 1980’erne, har vist sig ikke at levere de resultater,
som forventedes. Den mest gennemgående kritik til New Public
Management er, at den med sin markedstænkning, økonomitænkning
og rationalistiske ledelsestænkning har bidraget til øget bureaukratisering og
et markant meningstab hos offentligt ansatte (Møller m.fl., 2016). Hypotesen bag denne
artikel er, at der gennem de seneste årtier er sket en uhensigtsmæssig bevægelse i den
offentlige sektor, hvor ledelsesmæssige fænomener såsom ansvar er gået fra at være betragtet
som menneskelige og relationelle fænomener til at blive betragtet som strukturelle,
administrative og tekniske fænomener. Men hvad vil det betyde, hvis vi fandt tilbage
til det mellemmenneskelige og relationelle som den primære kontekst for udøvelse
af ledelse?