Danmark blev i februar 2006 ramt af den største internationale politiske krise siden anden verdenskrig, Muhammed-krisen. Årtiers arbejde for forståelse mellem muslimer og kristnes syntes at være sat over styr. Også repræsentanter for kirke og mission var stærkt i vildrede med, hvad man skulle gøre. Spørgsmålet var bl.a., hvordan vi som kristne kunne bidrage til at forebygge sådanne kriser i fremtiden?
I bogens hovedartikel tager universitetslektor Hans Raun Iversen udgangspunkt i Axel Honneths teorier om anerkendelse og peger på nødvendigheden af at yde kulturelle og religiøse minoriteter både en personlig, juridisk, kulturel, politisk og religiøs anerkendelse.
Gensidig anerkendelse mellem religiøse og etniske grupper og forholdet mellem mission og anerkendelse belyses af bogens øvrige forfattere fra forskellige historiske og aktuelle vinkler. Hvad kan vi lære af jødernes diaspora-erfaringer både i Danmark og udlandet?
Hvilke erfaringer kan vi trække på fra missionærer, som har arbejdet i minoritetskirker?
Hvordan forholder muslimer i Danmark sig til spørgsmålet om anerkendelse?
