Andersen og Aarestrup

En våd efterårsaften træder en ikke helt almindelig mand ud af en diligence i Odense. Han har ikke været her, siden han som fjortenårig rejste til København for at blive en stor digter. Manden er H.C. Andersen, og han skal besøge sin ven Emil Aarestrup. 
Samtalen mellem de to slår gnister. De er så forskellige. Den respekterede embedslæge og erotiske digter med kone og 12 børn, og den kvindesky eventyrdigter, som alle kender. 
I denne konstruerede samtale tager forfatteren læseren tilbage til guldalderen i dansk litteratur. Dialogen er i tidens sprog og om datidens emner. Er Andersen barn af Christian d. 8.? Kan også kvinder give arvelige egenskaber videre til et barn? Hvad mener de om obduktioner? Om kærlighed? Om Søren Kierkegaard? 
Andersen læser ”Nattergalen” og ”Fyrtøjet” og klipper Danmarks første julehjerte