Aktivering

Aktivering er blevet et centralt element i 90ernes socialpolitik. Alle, der modtager kontanthjælp, skal deltage i aktivering uanset arten og omfanget af deres problemer. Hvad er baggrunden for denne ændrede opfattelse og den brede politiske og folkelige opbakning bag den? Bogens første del forsøger at besvare dette spørgsmål gennem en socialpolitisk analyse af den offentlige velfærdsdebat.
Forfatteren fremhæver imidlertid, at det i høj grad er den enkelte sagsbehandler, der gennem samtale med klienten definerer socialpolitikken. Det er sagsbehandlerens opgave at vurdere klientens vilje og evner som grundlag for beslutning om, hvad klienten skal deltage i og med hvilket formål. Det giver sagsbehandleren en stor magt og et stort ansvar. Gennem samtalen foretager sagsbehandleren nødvendigvis soicalpolitiske valg og prioriteringer, der samtidig - direkte og indirekte - udtrykker bestemte menneske- og samfundssyn.
I bogens anden del gennemgås en undersøgelse af en række samtaler mellem sagsbehandlere og kontanthjælpsmodtagere, hvor analysen kombinerer et socialpolitisk  og et mere socialpsykologisk perspektiv.
Bogen henvender sig såvel til studerende på grund- og videreuddannelsesniveau inden for det sociale område som til socialarbejdere, for hvem samtalen er et vigtigt redskab i det daglige arbejde, f.eks. i de kommunale forvaltninger og på aktiveringsområdet. Den vil ligeledes have interesse på politisk og administrativt niveau.