AKRASIA

I en verden, hvor ørkener er levende, og selve pulsen kan manipuleres, afgør en families arv planetens fremtid, mens de er vidner til, hvordan tro kan blive til besættelse; overlevelse kan betyde at forråde det, man kæmper for, og svarene ligger begravet bag frygt, stolthed og skyld. Ethvert lys kaster skygge. Når det sker, kan selv dem, som stræber efter at redde verden, blive en del af undergangen.
Sokrates argumenterede berømt for, at Akrasia ikke var muligt. At hvis nogen virkelig vidste, hvad det rigtige var, så ville de gøre det. Aristoteles var uenig med Sokrates og beskrev Akrasia som en almindelig menneskelig fejl: Vi forstår, hvad det rigtige er, men vælger alligevel noget andet på grund af impulser, nydelser eller distraktioner.