Agenda 2030 afspejler en udvikling i forståelsen af bæredygtig udvikling

Katherine Richardson reflekterer over de tre søjler i Brundtlandrapportens indkredsning af, hvad bæredygtig udvikling er. Hun er kritisk over for en kunstig opsplitning i forskellige perspektiver, men vil hellere tilstræbe en forståelse af den kompleksitet, som bæredygtig udvikling rummer. Richardson peger på, at bæredygtig udvikling per definition er en samfundsudvikling, der måske nok kan fortsætte et stykke ud i fremtiden, men da jordens ressourcer ikke er uendelige, ligger der en central konflikt, idet vores udvikling finder sted på bekostning af jordens ressourcer. Flere af verdensmålene tager direkte afsæt i forbedring af menneskenes velstand. Det gælder målene om udryddelse af fattigdom, udryddelse af sult, forbedret sundhed, adgang til uddannelse, lighed mellem kønnene og adgang til rent vand og sanitet. Andre mål handler direkte om jordens ressourcer, dvs. klima og biodiversitet. Bæredygtig udvikling kræver, at der opnås en passende balance mellem øget velstand og beskyttelse af ressourcerne. Ifølge Richarson er der fire typer af redskaber til rådighed, som kan anvendes til at øge den værdiskabelse (vækst i velstand og velfærd), der opnås ved anvendelse af en given mængde ressourcer: teknologisk udvikling, adfærds- og holdningsændringer, forvaltningsændringer og anvendelse af økonomiske redskaber.