Africa proconsularis. Historical conclusions

I perioden fra 1988 til 1991 gennemførte Københavns Universitet, Institut for Historie i samarbejde med Nationalmuseet og det nationale tunesiske arkæologiske institut (INP) en stort anlagt landskabsundersøgelse i området omkring Zaghouan i Tunesien.

Formålet med dette - projekt Africa proconsularis - var, at undersøge de økonomiske og sociale relationer mellem en antik, romersk by (Segermes) og dennes opland.
Midlet var en survey eller markvandring, hvor alle arkæologiske rester fra romersk tid blev undersøgt og registreret i et område på ca. 400 kvadratkilometer. Man undersøgte bl.a. omkring 100 antikke landejendomme for at se nærmere på landbruget (korn og oliven), hydrauliske installationer som cisterner og akvadukter og endeligt blev store dele af den antikke by, Segermes, i centrum af området delvist udgravet. Resultaterne af disse undersøgelser foreligger i de to første bind, som er udkommet, medens konklusionerne og perspektiverne er beskrevet i det tredje bind.

Det lykkes romerne at skabe et meget stabilt og økologisk velafbalanceret samfund, hvis styrke afspejles i, at det eksisterede næsten uændret i over 400 år. Paradoksalt nok var dette samfund ikke desto mindre meget modsætningsfyldt med store forskelle mellem fattig og rig, mellem bønder og herremænd, mellem romere og de lokale berbere og fønikere og mellem by og land.
Hvad var - med disse forudsætninger - forklaringen?
"Hvem kan være så dvask og doven, så han (eller hun) ikke vil lære at kende hemmeligheden bag skabelsen af et stabilt samfund", skrev den græske historiker Polyb (2.århundrede før Kristi) om det romerske imperium.
På overgangen til et samfund, som på mange måder kan minde om det romerske, har antikforskerne forsøgt at give et svar.