Adoption – historier og historie

Nanna Heggelund Christensen bevæger sig med et kalejdoskop rundt i adoptionsdebattens stumper og mønstre i en blanding af fiktion og fakta med nedslag i både den sydkoreanske og den danske socialhistorie fra starten af 1900-tallet og fremad. Blandingen skal vise, hvordan adoptionsproblematikken befinder sig på paradoksernes holdeplads og i lommen på den store historie. Teksten er bygget op i en cirkelstruktur med fiktive danske og koreanske personer, der alle på forskellig vis har erfaringer med adoptionsvæsen, plejebørn og forsorg, både den danske og den koreanske, fra 1955 til ca. 2008. Vi ender ikke helt, hvor vi begynder, og der bringes ingen løsninger. Teksten spejler både gru og glæde, liv og død, rodfæstethed og identitetskamp. Både forfatter og læser blander sig i snakken.
Uddrag af bogen Og nej, ingen har ret til børn. Men adoptionssystemerne kan sagtens få nogen af idioterne til at tro at vi er til for at skaffe dem et barn, koste hvad det vil. Der er jo altid en del der klager over amternes afgørelser når ansøgere ikke bliver godkendt. Og Gud i himlen hvor det tager tid med de klageforløb. – Men hvem klager når en adoption går skidt? En ulykkelig opvækst i en adoptivfamilie kan ikke gøres om. Ej heller en ditto i en almindelig biologisk familie. Men man kan bruge resten af livet på at beklage sig. Det er banalt. Man kan ikke skrue tiden tilbage. Ville der kunne lappes lidt på det hele via plejefamilier? Nogle af dem måske. Men voksne kan hele.        
Om forfatteren Nanna Heggelund Christensen (f. 1948) er vokset op på Fyn i et friskole- og landbomiljø, cand.mag. i dansk og musik, har adopteret et barn fra Korea og har undervist i gymnasieskolen fra 1980-2012. Nu pensionist. Har tidligere udgivet erindringsromanen And med posten (Alfa 2015). Medforfatter til den faglitterære i-bog Rod i sproget (Systime 2013).