ADHD - fra barndom til voksenalder

ADHD rammer 4-10 procent af børn i skolealderen, men anerkendelsen af, at sygdommen ikke nødvendigvis forsvinder af sig selv med alderen, er relativ ny.

Bogen peger på, at voksne, som er uorganiserede, ukoncentrerede og har svært ved at gennemføre store som små projekter, også kan have en ADHD-diagnose. Samtidig beskrives de behandlingsmuligheder, som kan forbedre livskvaliteten for voksne ADHD-ramte og deres familier.

Gennem medierne kender vi en del til de hyperaktive, urolige og ukoncentrerede børn, som vi i Norden igennem en årrække har kaldt for DAMP-børn. Bruger vi en mere aktuel betegnelse, er det den amerikanske diagnose Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD) som efterhånden har vundet udbredelse – også i Norden. Men selvom vi anerkender fænomenets forekomst hos børn, er der stadig en vis skepsis om, hvorvidt denne forstyrrelse virkelig kan vare ved ind i voksenalderen. Kan voksne være DAMP-børn? Er det ikke bare noget, man vokser fra?

Internationalt set forekommer der et væld af interessant og relevant forskning om ADHD generelt og ADHD i voksenalderen. I Danmark har vi enkelte publikationer om ADHD i voksenalderen, men disse er overvejende skrevet til pårørende til ADHD-ramte og til lægmand. Der mangler derfor på området solid faglitteratur, som samler trådene og på overskuelig vis gør status over, hvad vi ved om ADHD i voksenalderen. Denne bog tilstræber at udfylde netop det tomrum i et klinisk psykologisk og neuropsykologisk perspektiv ved at gennemgå den nyeste forskningslitteratur med henblik på at besvare, hvordan ADHD i voksenalderen adskiller sig fra ADHD i barndommen.