Bogen stiller spørgsmål ved det overleverede heibergske og brandesianske synspunkt på Oehlenschlåger som en naiv og idylliserende, borgerlig, fortidsdyrkende og reaktionær digter.
Dvergsdal mener, at Oehlenschlåger i tragedierne forholder sig til og reflekterer over kulturelle, politiske og økonomiske samfundsfænomener på distancerede og til dels kritiske måder.
Disse betydninger bliver synlige, når dramatiske traditioner som Oehlenschlåger udnytter sin tragediekunst: Det teatralske drama og komedien. Dette giver Dvergsdal eksempler på i en række dramaanalyser.
