Abdul og de hvide slaver

Brigid var på vej hjem fra marken sammen med de andre kvinder. Pludselig red Ronan, opsynsmanden, op foran dem, vendte hesten og red hen til en kvinde, som kom fra en nabolandsby. Han sparkede kvinden i ansigtet, så hun faldt om. Kvinderne protesterede over hans voldsomme behandling af kvinden, men Ronan lyttede ikke til dem. Han sprang af hesten, gik hen og rev kvindens kjole op og tog den bylt af stof med kartofler, som hun havde gemt under kjolen. ”Din tyvagtige kælling! Nu skal du få din straf.” Ronan skulle til at løfte sin pisk, da Brigid stillede sig mellem ham og kvinden. ”Flyt dig!” råbte Ronan.”Nej,” svarede Brigid. ”Du behandler os som slaver, som dyr!” ”Flyt dig,” gentog Ronan og hævede pisken. ”Lad os se, om du tør!” Ronan kunne tydeligt huske, hvem Brigids familie var, og han tænkte tilbage på historien, som alle i landsbyen kendte. Han tænkte på den mand, som havde sparket Brigids mor, og som derefter var blevet fundet forslået og druknet i havnen. Han steg op på sin hest igen. ”Satans irske kælling!” vrissede han ud i luften og red væk.   
En fantasiroman bygget på den sande historie om over en million europæere, som blev taget til fange af pirater og solgt som slaver i Nordafrika og Mellemøsten fra år 1500 til en gang i løbet af 1800-tallet.