Årstidstafetten er ikke umiddelbart digte til tiden, men til årstiden, til de dage tiden udfolder sig igennem. Det sker med sonetkransen som guide. En sonetkrans kan betragtes som en slags harmonika, hvor en sonet trækkes ud, og hvor der så mellem alle harmonikaens ribber, sonettens linjer, åbner sig en ny sonet. Men den kan også betragtes som et stafetløb, hvor den sidste og 14. linje i hvert sonet netop som en stafet rækkes videre til næste, og hvor den 15. sonet så samler de 14 stafetter op og binder kransen.
I denne her samling er det stafetløbet, der er i centrum. Temaet er vejen gennem året, årstiderne, vejret, for at se hvordan vores forventninger til og oplevelser af vejret, klimaet, ferien følger og indskriver os i året, i årstiderne og som stafetter rækkes videre fra dag til dag, fra måned til måned.
Den 14. sonet i disse sonetkranse er derfor nødt til at dele sig. En linje må følge kransen i dens opsamlende funktion; en må række stafetten videre til næste krans - og for at det kan lade sig gøre, må de også have den næstsidste linje med.
På den måde kan samlingen både læses som 15 sonetkranse og som et langt digt om vejen fra september 2012 til januar 2014.
Tegningerne og grafikken er med til at holde digtene fast, hvis de på denne vej skulle komme til at glemme årstiden, den jord, det vejrlig og det klima, vi er underlagt. Og i fastholdelsen af det krav er det da også digte, tegninger og grafik til tiden.
