Den 5. april 1864 – mens Hærens hovedstyrke var belejret i henholdsvis Dybbølstillingen og fæstningen Fredericia – foretog en lille dansk specialenhed den første af sine landgangsoperationer på den slesvigske/jyske østkyst, som havde til formål at overfalde feltvagter i fjendens kystsikring, at ødelægge fjendtlige magasiner og at binde større fjendtlige styrker.
Denne den første operation var rettet mod den lille ø Kalvø i bunden af Genner Bugt nord for Åbenrå. Operationen forløb ikke heldigt; de to fartøjer, der skulle bringe landgangsstyrken frem, gik på grund i det smalle farvand. I sidste øjeblik, inden fjenden kunne nå at bringe artilleri frem, lykkedes det at få dem flot, således at de kunne bringe styrken væk.
Enheden, som efter sin chef og tidens militære terminologi blev kendt som ”Aarøes Strejfkorps”, havde da kun eksisteret i to uger; den var sammensat af frivilligt mandskab, der først skulle trænes i de særlige opgaver; og Hærens alvorlige mangel på faste befalingsmænd betød, at flertallet af enhedens befalingsmænd var udtaget blandt det værnepligtige eller mobiliserede mandskab.
På trods af de betragtelige vanskeligheder fortsatte korpset, der indledningsvis var på 200 mand, ufortrødent sine operationer. Allerede tre dage senere gik 40 mand i land ved Årø Sund for at overfalde en preussisk kystvagt. Grundlaget for operationerne var ofte chefens personlige rekognosceringer samt efterretning om fjendens forhold indhentet gennem lokale beboere.
Resultaterne af korpsets virke var begrænsede, men i en krig, der fra dansk side var præget af defensiv krigsførelse, gennemførte det flere dristige operationer, hvor kun sammenfald af god føring og held sikrede, at det klarede sig igennem med få tab. Denne skildring af Aarøes Strejfkorps baserer sig på beretninger af to linieofficerer, der begge var tjenstgørende ved korpset.
