Året Som Forsvandt

”Stemningen er trykket. Vi er alle nervøse, og ingen af os siger noget. Vores læber er spændt sammen, og vores arme er lagt over kors. Vi sidder i vagtrummet på intensiv afdeling hvor vi ellers plejer at dele vores anekdoter og ugens sjove påfund med hinanden. Græd soldaterne ved fronten? Måske.”

”Det der har været mest mærkeligt for mig har været at komme ud blandt andre mennesker, alt er forandret på en ubehagelig måde, alle er påpasselige i et stort omfang, at de hverken smiler eller ser på hinanden, der bliver derimod holdt godt øje med om man overholder regler og hele stemningen føles trykket”

”At jeg kan høre livsmodet hos ham bliver mindre for hver dag! At han tænker på at hive sit PVK (Perifer Vene Kateter) i halsen ud, så han forbløder, så er dette ikke kritisk nok til at jeg må få lov til at se min elskede far, og hjælpe ham over den hurdle han står overfor - som han har hjulpet mig millioner af gange.
Jeg er ved at gå til i sorg og savn – nu hvor Danmark er ved at åbne op igen og komme ud af sin ”pausetilstand”.

”Mit hjerte forelskede sig”.