"Som direktør skal Nicklas holde festtalen. Klart nok. Ikke noget at være nervøs for. Scenen er hans. Også på denne dag. Det er hans sikre overbevisning. Som på så mange andre dage før denne. Men i dag siver det hele væk, i de 12 minutter talen varer. Hans faste følgesvend, den overbevisende karisma, kommer helt skævt ud i dag, som et forkert slips på en forkert skjorte. Langsomt sniger der sig en uro ind i kroppen. Han fanger ikke forsamlingens interesse. Det er kun en håndfuld, som reagerer på hans gamle historie om den japanske delegation. At han hilste japanerne på kinesisk er en joke, der rejser ensomt af sted uden at samle følgere. Det véd han, så snart den sparsomme latter når hans ører."
(Med signatursang skrevet af Thorkild Olsen og Claus Christensen / Musik: Claus Christensen og Mikael Nordmark)
...
"Romanen stiller skarpt på vilkårene i en moderne organisation, hvor mennesker på godt og ondt er prisgivet hinanden, strukturerne og vilkårene i et organisatorisk system. Her er det organisationen selv, kaldet “centeret”, der er hovedpersonen og ikke personerne, som arbejder der. Dette er der en pointe i, da “centeret” har en overskyggende betydning i de enkelte personers liv. “Centeret” viser sig at være en kompleks størrelse, hvis indre liv er turbulent, uforudsigeligt og fyldt af modsætninger og paradokser. “Centeret” har en særlig kraft, da det får mennesker til at løbe stærkt og halse rundt efter mening og en flig af anerkendelse." - Fra bogens eftertanker af Lone Hersted, lektor, ph.d på Aalborg Universitet
