3096 dage

Historien om Natascha Kampusch, den østrigske pige der blev kidnappet på åben gade i 1998 og først slap fri efter 8 år, kan få det til at gyse i enhver. Hun var på vej til skole, da hun blev grebet af en mand som kastede hende ind i sin varevogn og kørte væk med hende. De næste par år tilbragte hun i et specialkonstrueret rum på få kvadratmeter i mandens kælder, indtil han havde knækket hende så grundigt, at han kunne tage hende op i huset. Her måtte hun arbejde som hans slave; han sultede hende, tæskede hende og misbrugte hende. Indtil hun endelig, en sommerdag i 2006, så sit snit til at stikke af.


Natascha Kampuschs 3096 DAGE er rystende læsning. Men den er også, på en bagvendt facon, opløftende læsning. Hendes beskrivelse af sine prøvelser er præget af en dyb trang til forståelse, dels af hvad det vil sige for et barn at blive frarøvet sin identitet på den måde, og dels af, hvad det var for et menneske, hun kom i kløerne på - og som var hendes eneste menneskelige kontakt mens hun voksede op.
Det er en enestående personlig historie, men det er også en almengyldig beretning om de sider af den menneskelige natur, vi ikke har lyst til at se i øjnene og et studie i menneskelig indsigt.