22.11.63

HVAD NU HVIS… man kan ændre fortiden? Hvad nu hvis man ved at forhindre mordet på John Kennedy også forhindrede f.eks. Vietnam-krigen og reddede tusinder af liv? Hvad nu hvis man i 2011 fandt et hul i tidens tæppe, der ville føre en tilbage til 1958? Så skulle man ganske vist bo fem år i fortiden indtil tidspunktet for attentatet den 22. november 1963, men med et så ædelt formål kan man vel nok ofre et par år af sit liv, og efter veloverstået dåd smutter man bare gennem hullet igen og kommer tilbage til sin egen tid.  




Det er derfor, hvad high school-lærer George Amberson fra Lisbon Falls i Maine beslutter at gøre. Og George finder sig vældig godt til rette i fortiden. Han får tiden til at gå med at efterforske Lee Harvey Oswald for at sikre sig, at det var Oswald, der myrdede Kennedy, og den del af livet bryder han sig bestemt ikke om. Men han bryder sig meget om at bo og arbejde i Jodie, og han bryder sig særdeles meget om den høje og kønne skolebibliotekar, Sadie. Så meget, at han beslutter at blive boende i fortiden, når opgaven er fuldført.  


Men HVAD NU HVIS… der er mange gode grunde til ikke at pille ved fortiden? George oplever, at fortiden kæmper imod med næb og kløer, stiller alle mulige forhindringer op, og jo nærmere man kommer 1963, jo desperatere bliver fortidens forsøg på ikke at blive ændret. Fortiden bliver som en mund fyldt med skarpe tænder og klinger, som George og folk omkring ham er i stadig større fare for at blive opslugt af.  




Stephen King har i sin kontrafaktiske roman, 22.11.63., taget det største traume i USA’s nyere historie under behandling på en veloplagt, tankevækkende og frem for alt sindssygt spændende måde.