1974

Året er 1974.
Kongen af København hedder Chris Simoni.
Der foregår intet i byen, der ikke tillades af Simoni.
Joshua Levinsen er Danmarks rigspolitichef. Hans tætte venskab med Simoni strækker sig tilbage til deres ungdomsår.
Advokaten Mogens Glistrup arbejder for Simoni.
Millionæren Simon Spies er ven med Glistrup og Simoni.
Der produceres kulørte blade og Super 8-film, på hotellerne på Vesterbro, til eksport til hele verden.
Aktørerne i bladene og filmene er drenge og piger under konfirmationsalderen, lokket ind fra forstædernes forrevne familier, i denne tid hvor monopolfjernsynet i Gladsaxe producerer verdens bedste børne-TV.
Der spindes guld på forstædernes børn. Bjerge af millioner i kontanter. Til Simoni.
Men en formiddag i oktober 1974, da det våde og visne efterårsløv daler ned mellem de slidte pornoskilte på Vesterbro, finder man liget af en ukendt skolepige. I en kælder i Viktoriagade.
”Hvor gammel er hun? 12? Eller 13?”, tænker Esben Jøker fra Københavns politis afdeling A, mens han betragter pigens barnlige og skræmmende tomme ansigt.
Så falder det ham ind, at ”der kan ikke have været nogen som helst form for sejr, i hendes korte liv.”