I en reformtid kan det være godt at kende sin fortid. Regeringens velfærdskommission barsler med sin betænkning til efteråret, og da formodes et langstrakt politisk uvejr og et ditto reformarbejde at bryde løs. Set i et historisk perspektiv har velfærdsstaten dog vist sig mere stabil end de skiftende politiske sindsstemninger, og skal man forstå dens udvikling, er de mange velfærdsreformer et godt sted af begynde.
I denne bog har en række politologer, økonomer og historikere sat 13 udvalgte reformer fra velfærdsstatens allertidligste dage og op til i dag under lup. Blandt de emner, som berøres, er efterløn, pensionspolitik, indførelsen af fri abort samt arbejdsmarkedsreformer.
Bogens samlede pointe er, at reformerne ikke er kommet af sig selv, men derimod er et resultat af ideologiske interesser, politiske spilfægterier og det konkret mulige forhandlingsresultatet i en given situation. Her spiller både historien, de aktuelle sammenhænge og ikke mindst forventninger til fremtiden en afgørende rolle. Det gælder både for det 20. og for det 21. århundrede.
I reformprocessen støder forandringslyst ofte brutalt sammen med etablerede interesser og traditioner. Så reformerne er ikke kommet let, og ydermere er fremtidens beslutningstagere bundet af historiske beslutninger, som gør det svært at manøvrere. Sådan er det også i dag. Bogen er således også en kommentar til dagens velfærdspolitiske dagsorden. Meget tyder nemlig på, at netop spørgsmålet om velfærdsreformer eller ej vil komme til at stå centralt i mange år fremover.
Bogen er den tredje i rækken af formidlende bøger fra redaktørerne og Syddansk Universitetsforlag om velfærdsstatens historie og dens nutidige udfordringer. Bøgerne afspejler forskningen i velfærdsstatens historie, og tegner således det langsigtede perspektiv, som mangler i debatten om dens fremtid.
Med bidrag af:
Lars Andersen
Anette Borchorst
Jacob Christensen
Jesper Due
Hans Christian Johansen
Karsten Kyed
Niels Kær
