Vi vil nå frem

I Kristiane Hauers nye prosadigtsamling forlades det nære og personlige til fordel for et mere modnet og nutidigt ""vi"". Prosadigtene skildrer dette ""vi""s utrættelige og rastløse fremdrift hen mod et mål, der måske kan give forløsning, men som også indeholder truende elementer af definitiv afslutning. Samtidig formuleres en længsel efter at træde ud af den konstante bevægelse ind i et helt andet og mere betydningsfuldt rum enten alene eller i mødet med det andet menneske.