Veje og omveje til universitetet

Seks kvinder – født i det første årti efter afslutningen af 2. verdenskrig – med meget forskellige opvækstvilkår og uddannelsesveje, arbejder alle omkring år 2000 på samme universitet i samme type job, nemlig som universitetslærer og forsker.

De individuelle uddannelses- og arbejdslivsforløb nærmer sig altså – på trods af de forskellige sociale og kulturelle baggrunde – alligevel hinanden, og fletter sig til dels sammen.

Kvindernes fortællinger fremstiller på en og samme gang både subjektive livshistorier og historier om de tider og steder og de sammenhænge, som har været rammer om de levede liv.

Fire af kvinderne blev pensionerede i årene mellem 2014 og 2019 – for én af dem sluttede selve livet kort efter pensioneringen – og én står umiddelbart foran pensionering, mens den yngste stadig er ansat.

Fortællingerne handler derfor også om aldring og sygdom som livsomstændigheder, og om den overgang i livet som pensionering er.