”Vor konstitution undergår så gennemgribende forandringer i livets løb, at fødemidler, som engang var skadelige, senere viser sig højst gavnlige – eller omvendt, at den ernæring, som tidligere var den bedste, senere bliver ufordelagtig. Der er altså intet som helst til hinder for, at en kost, som væsentlig består af planteføde, er gavnlig under visse forhold og i en vis alder, men at samme kost under andre forhold og på et andet alderstrin er den ravgaleste af alle.”Det har i mange år været en heftig diskussion både blandt fagfolk og den brede befolkning om, hvorvidt det er sundt at leve vegetarisk, eller om det er nødvendigt at spise kød for at fungere optimalt. Alfred Bramsens bog fra 1903 viser, at diskussionen også florerede i starten af det tyvende århundrede, selvom argumenterne på begge sider var anderledes dengang end i dag. I løbet af det tyvende århundrede og starten af det enogtyvende har forskningen rykket sig enormt inden for ernæringsområdet, og mange af Alfred Bramsens påstande og argumenter holder ikke længere vand. Ikke desto mindre giver bogen et interessant indblik i, hvordan folkestemningen var omkring dette kontroversielle emne omkring århundredeskiftet.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.
