Vågen og ingen

Vågen og ingen samler flere tekstformer til en æstetisk helhed og trækker både kulturhistoriske og eksistentielle spor ind i sin egen sammenhæng. Skriften er lagdelt og præget af spørgen, afsøgning, indsamling, tvivlen, stræben, afprøvning, kritik og forundring. Bogens »jeg« er ikke fast afgrænset, men står åbent bagud, flyder over i fortiden og i det, som ligger uden for dets egen individualitet. Gennem mødet med en række litterære arketyper, narren, eremitten, den vakte, bibliotekaren i Alexandria, Skt. Frans af Assisi, Jakob og englen og den fjerde i treenigheden, vokser en anderledes og stille fortælling frem, om glæde og forvandling, tab og frihed, og om afstand og nærhed til den verden, der omgiver os. Pilgrimmen er den gennemgående figur.