Strandet i Hvalrosbugten, august 1945 til august 1946

I de sidste dage af Anden Verdenskrig blev den 21-årige amerikanske soldat, Walter West, som en del af sin militærtjeneste, sendt til en fjernt beliggende vejrstation i Hvalrosbugten på Grønlands østkyst.

Walter Wests, og hans 10 soldaterkammeraters, opgaver omfattede vedligeholdelse og drift af vejrudstyr, der var afgørende for at forudsige vejret i det nordatlantiske operationsområde. Vejrstationen i Hvalrosbugten var en del af et netværk af fjerntliggende og isolerede arktiske vejrstationer, der strakte sig fra Baffin Island i Canada til Grønland. Tilsammen gjorde disse vejrstationer det muligt med militærfly, at transportere tropper og forsyninger langs The Great Circle Route (Storcirkelruten) fra Nordamerika til Europa dagligt - nat og dag, sommer og vinter. Hans fotografier og dagbogsnotater fanger eventyrets ånd set af en ung 21-årig soldat, som er væk hjemmefra for første gang. Læseren indføres i hans åbenlyse fascination og begejstring for at deltage i de traditionelle aktiviteter for indbyggerne i den nærliggende by, Scoresbysund, som i dag har skiftet navn til Ittoqqortoormiit.

Selvom krigen sluttede få dage efter soldaternes ankomst til Hvalrosbugten, måtte de vente et helt år på at blive hentet hjem. Det skyldtes, at havisen umuliggjorde sejlads til Hvalrosbugten. De 11 soldater blev således de sidste hjemvendte amerikanske soldater efter Anden Verdenskrig.