Stedet, hvor børn skreg

Året var 1971 - det var sommer. Som et elleveårigt drengebarn, blev jeg anbragt på skolehjemmet Orø strand.
Jeg havde nok gjort mig fortjent til opholdet, i det jeg altid havde været fræk, men også rebelsk. Men hvor mine forældre og jeg troede, at det var en anden slags kostskole, så viste det sig hurtigt, at dette var en decideret opdragelseanstalt for hårde kriminelle - næste station var et ungdomsfængsel.
Jeg ankom med gode forventninger, men blev hurtigt; både mishandlet og gennemtævet.
Senere deltog jeg på lige fod med de andre børn i alderen 11 til 15.
Jeg flygtede flere gange, også med politiet i hælene. Blev fanget og straffet.
Fjorten måneder i helvedet gik, men i den tid havde der også været gode tider, samt kærlighed.
Jeg fik en bronzemedalje i sport, men fik også en angst for nåle. Lærte at ride, og tog flugten på hesteryg.
Min hemmelige dagbog var medvirkende til, at ting blev rettet ind, men tiden inden, var lang og smertende.
Her gives et dybt indblik i datidens skolehjem på godt og ondt - læs den ikke før sengetid.