Post Traumatisk Sarajevo Disorder

I efteråret 1992 drog 142 danske soldater til det krigshærgede Sarajevo som de første af en lang række af danske fredsbevarende FN-soldater i Bosnien.
Men der var ingen fred. Der var blodig borgerkrig!
De var unge, engagerede og ansvarlige. De tog den humanitære opgave på sig;
at arbejde for at sikre fred og nødforsyninger til civilbefolkningen, velvidende at det kunne koste liv og førlighed.
De sagde ja til opgaven i forvisning om at deres bagland, de danske politikere og forsvarets ledelse, havde gjort et grundigt forarbejde og tog deres ansvar lige så højtideligt, som soldaterne gjorde.
Ingen tvivlede på, at såfremt noget gik galt, ville der være hjælp og støtte at hente.

Historien viser noget andet.
”Denne beretning er min virkelighed. Den er mine kammeraters virkelighed.
Den er Danmarkshistorie!
Vi blev sendt afsted, som de første danske soldater i krig siden 1864, af politikere og en hær, der på mange måder var lige så dårligt forberedt som dengang.
Af et samfund, der var lige så dårligt forberedt som i 1864 på at tage imod os igen, når vi kom hjem.”   

Suzi Elena Apelgren er oprindeligt uddannet intensiv- og anæstesisygeplejerske og fungerede som militærsygeplejerske ved siden af sit civile job.
Hun blev, på grund af sit store engagement i forsvaret, udtaget til at fungere som sygeplejerske på Hold 1, der blev sendt til den bosniske hovedstad i 1992.
I 2017 fik hun diagnosen PTSD og hjælp til at takle hverdagen med en kronisk psykisk skade – 25 år efter sin udsendelse.
Bogen bygger på hendes dagbog fra udsendelsen og beskriver hendes og soldaterkammeraternes oplevelser under udsendelsen og livet efter med PTSD.
Den giver et indblik i hvorfor udsendelsen fik så store konsekvenser for så mange af dem, og hvordan soldaternes skader bliver tacklet af det danske samfund.