Positionering, professionsudvikling og dansen i pædagogisk vejledning og supervision

Foruden traditionelle metodiske og teoretiske kompetencer, viden og tilgange,
som vi engang har lært på vores professionsuddannelser, forudsættes her ved
starten af det 21. århundrede læring og mestring af en række nye typer færdigheder. Blandt disse er de nok mest centrale de positionelle færdigheder og kompetencer, som vi som pædagogiske vejledere og supervisorer skal bruge
for at kunne navigere diskursivt og interaktivt med vores kolleger/studerende
i en tid med krav om kollaboration, medinddragelse og medansvarliggørelse.
Jeg beskriver i denne artikel, med inspiration fra bl.a. Rom Harré og Michel
Foucault, hvad positionering er for en kompetence og dennes nyttighed
i diskursive og interaktive samspil med kolleger. Jeg giver nogle bud på de
særlige positoriske færdigheder, som vi især som supervisorer, pædagogiske
vejledere eller uddannelsessteder fremover er medansvarlige for, at vores
kolleger/professionsudøvere får lært sig, kommer i besiddelse af og føler sig
fagligt og personligt sikre på at kunne navigere i og med som professionelle,
sådan at de fremover kan løse de krævede opgaver med deres elever, studerende eller brugere.