Vi lever i en tid præget af utæmmet neoliberalisme, hvor vi synes mere og mere fortabt i et ræs af selvautentificering og selvrealisering. Det er kun fantasien og naturlovene, som sætter grænser for de hedonistiske tendenser, vi søger at realisere som samfund og som individer. Og grundlæggende er det, som om vores udgangspunkt for at løse menneskelige problemer helst skal være højteknologiske fix i en stræben efter mere tid, flere materielle goder, mere jeg, mindre kontakt med det vi ikke gider (på godt og ondt).
Den tyske filosof Byung-Chul Han formulerer i denne bog en meget skarp kritik af nogle af de psykologiske og økonomiske mekanismer, som driver os ind i selvudhulende spiraler. Han undersøger som korrektiv ritualernes vigtighed. Ritualer er referencepunkter, der skaber orden og giver ro. Ritualer i den bredeste forstand muliggør, som Han skriver i bogen, ”et fællesskab uden kommunikation, hvorimod kommunikation uden fællesskab er dominerende” karakteristika for vores nutid.
Forfatteren udpeger tabet af fortidens bærende symbolske strukturer som afgørende, men er meget påpasselig med ikke at ende i nostalgisk længsel efter en tabt guldalder. Det lykkes for Byung-Chul Han at formidle særdeles kompleks filosofisk og nutidskritisk tænkning på en både smuk og tilgængelig måde—samt at efterlade læseren med en følelse af at blive taget med på en intellektuel såvel som poetisk rejse, på og mellem linjerne.
