Mig og øhavet i bakkerne

Lars Holmgaard Jørgensen voksede op i Hammer Bakker, på åndssvageanstalten Vodskov i Hammer Bakker. Det har han skrevet en fortryllende roman om. Om sit liv med familien og de åndsvage i bakkerne.
Bøgeskovene i Bakkerne skjuler diskret Anstaltens seksogtyve rødstensbyggede afdelinger, og hvis en intetanende fremmed besøger Vodskov nedenfor Bakkerne, vil hun eller han ikke opdage, at et stykke hjerteskærende danmarkshistorie gemmer sig lige nord for den tværgående Tingvej i udkanten af bakkerne. 
De eksilerede blev betegnet som åndssvage, og åndssvaghed dækkede en bred palet af betydninger gennem anstaltens knap halvfjerds aktive år. Nogle var svagt begavede, andre var promiskuøse, andre igen kriminelle – alle var de til besvær. Samtidens medicinske tænkning var præget af eugenik og tilsagde, at disse afvigende mennesker skulle afsondres, og samfundet skulle sikre sig, at de ikke formerede sig.
I disse omgivelser vokser Carit op. I det lille mini-hus, som hans far har bygget. Plastikhuset kalder de det, for glas var for dyrt. Carit måtte ikke have noget med åndsvage at gøre, så det har han. Meget. Og han får venner, som det mest går ilde for.
Mig og Øhavet i Bakkerne er selvbiografi bygget på oplevelser i spændingsfeltet mellem en autentisk verden og drengens oplevelser.