Magt i praksisteoretisk perspektiv

Med et demokratisk sindelag gør de fleste fagprofessionelle – lærere, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere osv. – deres bedste for at udvikle vores skoler, institutioner, sundhedssystem og sociale tilbud til at blive mere inkluderende og rummelige. Men som elever, brugere, patienter og klienter kan man alligevel godt føle sig ekskluderet eller opleve afmægtighed i samspillet med fagprofessionelle. Fagprofessionelle udøver uvægerligt magt, når de indgår i relationer og arbejder med borgere.

Magt diskuteres ud fra praksistteori som et relationelt fænomen, der opstår som en effekt af udfoldelsen af handlinger i praksis. Magt er ikke et ‘objekt’ eller en substans, men derimod en effekt af handlinger. Denne opfattelse af magt indebærer, at det vil være forfejlet at lede efter magt i bagvedliggende strukturer eller som en egenskab ved særlige magtfulde’ personer, institutioner, organisationer osv. Magt er derimod allestedsnærværende som en effekt af de praksisser, der organiserer vores handlinger.