Livtag med tidsånden

Kristeligt Dagblad udkom første gang den 1. oktober 1896 og indledte dermed foreløbig 125 års protest mod vedtagne sandheder og en frit svævende tidsånd.

Kampen om masserne var stor i 1800-tallets sidste halvdel. Den politiske og religiøse vækkelse løb landet over. Det unge demokratis partier forstod hurtigt, at et af de væsentligste midler var dagspressen.

Da den radikale avis Politiken i 1893 sendte stjernereporteren Henrik Cavling til Harboøre for at dække en tragisk drukneulykke, følte mange vestjyder og kirkeligt orienterede sig imidlertid misforstået og taget som gidsel i jagten på sensationslystne overskrifter. Men kunne et dagblad overhovedet kalde sig kristeligt? Stor var skepsissen langt ind i grundlæggernes rækker, men behovet for en egen stemme i offentligheden var større.

Kristeligt Dagblad var fra begyndelsen uafhængig af partipolitik, men bestemt ikke uden holdninger og synspunkter. Den har altid været forankret i København, men er samtidig det dagblad, som når bredest ud i hele Danmark. Avisen har for længst overhalet adskillige konkurrenter og minder dagligt langt over 100.000 læsere om, at mennesket ikke kun har brug for nyheder og underholdning, men også for ånd og oplysning.

Jes Fabricius Møller, født 1966, er historiker, dr.phil., og lektor på Københavns Universitet, Kongelig ordenshistoriograf samt klummeskribent i Kristeligt Dagblad. Han har skrevet adskillige bøger og medvirket i flere tv-programmer.