Digteren Albert Hytteballe Petersen bevæger sig rundt på sit Nørrebro. Det ville være forkert at sige, at han registrerer hvad der foregår, for han er selv en del af det. Hjemløse, lukkede biblioteker, mennesker der er fremmede for hinanden, markedet, disruptionen, ”udanskheden” og danskheden.
Hoveddigtet i bogen er den store suite Brev til Laika. For den som skulle have glemt hvem Laika var, er det den hund, som russiske videnskabsmænd i den tidlige rumforskning sendte i cirkulation om jorden og som døde i rummet. Suiten begynder sådan her:
Laika blev indfanget i Moskva
på Petrovskij-boulevarden
ud for Marijas kiosk
en hjemløs hund med en traumatisk barndom
kødben daler ikke ned fra himlen
Moskvas vintre er isnende for et pjalteproletarisk gadekryds
ingen har tal på de spark og sten der ramte den
inden videnskabsmænd indfangede Laika
