Koncerter fra kridttiden

Jeg er på vedvarende opdagelsesrejse i min families fæstninger og kollisioner. Jeg ryster stamtræet, og der falder altid noget vildt og overraskende ned. Jeg ser helst tilbage. Det er i tilbageblikket, at løsningerne opstår. Tilbageblikket viser mig muligheder. I den granskning forstår jeg mine opture, og den forklarer min private lockdown endnu bedre. Jeg griber ud i dramaer fra verdenshistorien. Jeg genfortæller historier om altomstyrtende heltemod. Jeg vil gerne hylde den storhed, jeg selv har været fascineret af. Og især vil jeg gerne duellere med de kræfter, der vil ensrette mine valg. Jeg nærlytter kunst, litteratur og hjertelyd. Uddøende fænomener. Men det får de ikke lov at være i min bog, på min vagt! Men i bund og grund ønsker jeg at skrive mig frem til en underholdende oplevelse. Det er hermed forsøgt. Mit kampråb er i gang.             
Uddrag af bogen Koncerter fra kridttiden. De griber ud. De vil mig noget, og jeg lytter. De frigør mig fra den monstertruck af mismod, der dagligt blæser mig fra koncepterne. Vogntoget kommer ikke bragende udefra. Det er burnout bag øjnene. De 18 hjul på lastbilen fræser gummi af indefra. Den der ubegejstrethed. Den der trætte, trætte træghed, der kværner enhver livsglæde til flis. Den er i eget overtøj. Så lad koncerterne svæve. Jeg vil ikke glemme lyden.           
Om forfatteren Thomas Wivels altseende øje stiller skarpt på familie, kunst, krig og ikke mindst de sammenstød, han har med sig selv. Han hvæsser knivene i sine essays. Her ser han muligheder for at gå tid og tendens på klingen. Og så er han i øvrigt også poet og omrejsende komiker.