Kærligheden er det eneste, der virkelig tæller. Mennesket er et elskende dyr, og spørgsmålet er, hvad livet i sidste ender handler om, hvis det ikke er at lære at elske.
I denne tilsyneladende simple konstatering finder vi også de afgørende spørgsmål, som ligger til grund for Kærlighedens kartotek. Hvordan elsker man? Elsker man på forskellige måder, afhængigt af hvilken relation man indgår i? I hvor høj grad er man prisgivet sin tid, den kultur og den familie, man er født ind i, og i hvor høj grad kan man tage livets amourøse skæbne i egne hænder?
‘Kærlighedens kartotek’ hviler på to antagelser; at kærligheden findes, og at det er umuligt at komme med en endelig bestemmelse af, hvad den er, i mindre generelle termer end den kraft, der forbinder os til verden og hinanden. På den ene side ville vores forståelse for alt det, der betyder noget, være overfladisk uden en henvisning til kærligheden. På den anden side er det svært at forstå og tale om den måde, kærligheden viser sig på, uden henvisning til de utallige måder, hvorpå den virker i vores liv.
Antologiens tretten kapitler belyser kærlighedens relation til etikken, erotikken, sorgen, omsorgen, selvkærligheden, udviklingen, seksualiteten, kønnet, venskabet, moderniteten, naturen, ånden og forundringen og inviterer hermed læseren med på en bredspektret og multidisciplinær undersøgelse af dens forskellige fremtrædelsesformer.
Bidragydere
Anne Eggert Stevns: Kærlighed og etik
Jon Auring Grimm: Kærlighed og erotik
Kresten Lundsgaard-Leth: Kærlighed og selvkærlighed
Ester Holte Kofod: Kærlighed og sorg
Ditte Winther-Lindqvist: Kærlighed og omsorg
Katrine Zeuthen: Kærlighed og barndom
Bo Møhl: Kærlighed og seksualitet
Tone Grise Dandanell: Kærlighed og køn
Inger Glavind Bo: Kærlighed og modernitet
Jonas Holst: Kærlighed og venskab
Finn Thorbjørn Hansen: Kærlighed og undren
Knut Ivar Bjørklykhaug: Kærlighed og natur
Joachim Wiewiura: Kærlighed og ånd
“Hvis vi antager, at kærligheden stadig har sin gang på jorden, at de fleste tror på dens eksistens og tilskriver den en afgørende betydning for livet, er den måske det tætteste, vi i dag kommer på den platoniske sol; altings ophav, som vi ikke kan se direkte i øjnene. Vi ser dens skygger, mærker dens lys og er helt og aldeles omsluttede af dens varme. Vi fødes ind i en verden af kærlighed og bliver til dem, vi er, igennem den. Livet handler måske om at lære at elske andre og os selv, og forhåbentlig tager vi en dag herfra uden fortvivelse.”
Alfred Sköld, fra bogens indledning.
