Hun kom med diligencen

I 1870 ankommer den 18-årige Mathilde til staden for at søge lykken som koncertsangerinde. Det indre København er oversvømmet af sangerindetempler og knejper af alle slags. Thildes start er ikke nem. Hun gifter sig, men ægteskabet er trist og trælsomt. Efter en rutsjetur gennem underholdningsbranchen møder hun den store kærlighed og får en søn, hovedpersonen, Viggo, en opvakt dreng der, efter en urolig start på livet, har teatergriller i årerne. Med et teaterselskab drager han landet rundt og opnår endelig at få en rolle, men må slippe drømmen, da han forelsker sig i en pige, der ønsker sig et ordentligt liv, med et arbejde de kan leve af. De gifter sig og får en datter. Familien flytter til en lille fiskerby i omegnen, der er under forvandling, ikke mindst grundet tyskernes besættelse i 1940, en alvorlig tid med historiske begivenheder, der gør sammenholdet til en livsnødvendighed. Hun kom med diligencen er en familiesaga, der tegner et levende portræt at tiden og menneskene i perioden 1852-1953.

Uddrag af bogen
Drilleriet gjorde hende lidt ked af det, men takket være hendes medfødte positive sind gik det hurtigt over.
Værre var det for den nye pige. Da det var tid til at åbne gaver, tog fødselsdagsbarnet fat. Puk- og Susy-bøger samt nogle enkelte tokroner prydede efterhånden gavebordet, da hun gav sig til at åbne den sidste pakke, gaven fra den nye pige, der viste sig at indeholde et fint sølvarmbånd. Der blev helt stille i stuen, inden et ”næh og åh” bredte sig, men så var der en, der udbrød:
”Ja, man ved jo nok, hvor der er nogen, der får pengene fra.”
Giveren blev blodrød i hovedet, og tårerne brød frem i hendes øjne. Nogle fik medlidenhed med hende og prøvede at tale om noget andet, hun kunne jo ikke gøre for rygtet om, at hendes far måske var en af de slubberter eller stikkere, som man kaldte dem, der angav folk til tyskerne og fik penge for det.
Desværre viste det sig senere, at rygtet ikke blot var sladder, men viste sig at være sandt.
Det blev starten på den hede sommer.

Om forfatteren
Lizette Nielsen er opvokset i Taarbæk. Kontoruddannet. Sygehjælper på Rigshospitalet og plejer i psykiatrien i sammenlagt 30 år. Skrev sideløbende småting som klummer og artikler, bl.a. en i 1983 i Skalk om Valdemar den Stores datter Ingeborg, som senere dannede baggrund for den historiske roman Magt og Vilje (2012). Hun har også udgivet romanen Sårbare sjæle (2015) og har bidraget til antologien Afbrydelser (2015).