Fri mig fra provinsen

Igennem 44 digte er psykens og lystens forbudte kringelkroge i barne- og ungdomssindet et centralt tema hos digteren Charlot Roslev. En lystfyldt og grænsesøgende stemme udforsker og udfordrer 80ernes og 90ernes provinsmiljø og de mennesker, der fylder det. Provinsbeboerne bliver observeret og delagtiggjort i et skambevidst sind, både de andre børn: ”I skolen viste jeg tissekone/til alle de store drenge/i et tarveligt cykelskur/der lugtede af råd/og/for tidlig pubertet” og de voksne: ”Jeg husker/pædagogens/faste lår/det var så rart/at sidde/overskrævs”.
Udkantspigen bliver en angstfyldt fraflytter, som cykler mod indre by i modvind for at fejre ni måneder clean, på en baggrund af Lolitadrømme og destruktionsimpulser i det uudholdeligt almindelige: ”I morges væltede mit tørrestativ/hele mit liv/omkuld/tøjet ligger overalt på gulvet/i stuen/det er stadig vådt/jeg kan lige så godt begå selvmord”. Charlot Roslev digter om kærligheds- og selvtab, om misbrug og de erindringer, som tiltrækker og trækker ned. Provinsbevidstheden bliver hængende i digtene; den slags efterlader spor.