Forandringer af ’universitet’ gennem nybyggeri?

Bygninger til at huse offentlige institutioner som skoler, gymnasier,
universiteter og psykiatriske hospitaler er i en årrække blevet tillagt
kulturforandrende potentiale af både arkitekter, skoleledere og politikere
i deres søgen efter at fremtidssikre disse. Således bruges nybyggeri
i stigende grad i strategisk øjemed. Med Københavns Universitets
campusbyggeri fra 2013 beliggende i Njalsgade på Amager som case
ønsker jeg med denne artikel at zoome ind på, hvilke forestillinger om
‘universitet’ der præger talen om byggeriet, og reflektere over, hvordan
bygningen – programmeret til at udgøre rammen om særlige aktiviteter
og liv – tager sig ud, tænker studerende og ansatte, og måske
over tid er med til at omforme ‘universitet’. Artiklen trækker på den
franske sociolog Henri Lefebvre og hans begrebsliggørelser af den sociale
produktion af rum. Der er tale om et indledende studie, hvorfor
artiklen primært baserer sig på et interview med chefen for campusbyggeriet,
rumobservationer og diskursive arbejder fra Københavns
Universitet om studie- og undervisningsmiljøet på universitetet.