Et særligt folk

Vi befinder os midt i et paradigmeskifte, på vej ind i en efter-konstantisk tid. Den lange periode med tætte bånd mellem kirke og stat, som blev indledt, da Konstantin den Store i det fjerde århundrede gjorde kristendommen til statsreligion, er ved at rinde ud.

Rodney Clapp ser dette som en gave til kirken - at den nu skal eksistere på betingelser, der ligner dem, den havde i de første århundreder. Den har nu en enestående mulighed for at finde tilbage til sin livsnerve, sin sande identitet. Men problemet er, at kirken har svært ved at give slip på det gamle, konstantinske paradigme.

Løsningen i en pluralistisk verden er ikke, som f.eks. biskop Spong gør, at kapitulere og tilpasse sig. Den er heller ikke, som den religiøse højrefløj er tilbøjelig til, at forskanse sig og forsøge at bevare magten som den vestlige civilisations ""sponsor"". Der er en tredje vej, radikalisering: Kirken skal påberåbe sig sin oprindelige identitet som en særlig kultur blandt andre kulturer, som et særligt folk.

""Clapps bog er en inciterende, undertiden lidt hurtig, men godt sammenhængende introduktion til en anden måde at tænke kirke, offentlighed og samfund på. Det er en vigtig bog i Danmark lige nu, hvor illusionen om identiteten mellem folk, stat og kirke for alvor er blevet brudt,"" skriver Hans Raun Iversen, lektor i praktisk teologi, i sit forord.

Et særligt folk er den første udgivelse i Boedals serie af debatbøger om udfordringerne til kirken i det 21. århundrede.