Leo Tandrup nytænker et langt kreativt livs refleksioner over det liv, vi mennesker imellem stadig lever og forsøger at forstå. Med fortællingen om Kristoforus og Jesusbarnet som løbende inspiration ses kulturens udvikling i lyset af det først spændingsfyldte og frugtbare siden næsten til i dag visnende forhold mellem humanisme og kristendom. Et andet hovedtema er kærligheden mellem de voksne mennesker. Det vises, hvordan narcissisme og selvtilstrækkelighed ikke mindst op imod og i vor moderne civilisation har gjort det yderst vanskeligt for begge parter at se verden med den andens eller toerens øjne. Bind 1 er udover anonyme kalkmalerimestre opbygget omkring kunstnere som Masaccio, Leonardo da Vinci, Michelangelo, Dürer, Tizian, Rubens, Ribera og Bernini. De træder levende og fascinerende frem i en både underholdende og tankevækkende fortælling. Tandrup var aldrig fladbundet, kedsommelig og uoriginal. Han ville aldrig være andet end den, han var og kunne blive. Med et glimt i øjet og et forfriskende og imponerende blik for historiens mennesker og tidens kulturelle referencer lader han sig ikke gå på af den nedtur, menneskeslægten har været ude for, men insisterer på, at den, med en genoplivelse af den vitale antikke græske, kristne og vestlige kultur, har chancen for ikke at gå under.
Uddrag af bogenJusepe Riberas St. Kristoforus, 1637. ”Der er ingen joy og lysende samtale mellem hans Kristoforus og Jesus-barnet som hos Bramante og Tizian, intet dramatisk og livsvigtigt opgør mellem dem som hos en Masaccio eller hos en Dürer, hvor kristendom og humanisme tager livtag… og langt fra Rubens’ Kristoforus, der hårdt må kæmpe sig frem alene, fordi han har måttet nøjes med en lad, selvoptaget Jesus, da den evangeliske Jesus … mentalt er sat ud af spillet af Paul V og Filip III … Ribera er tæt indflettet i folkets liv … han behøver som dyb og ægte kristen som sin vejleder et utidssvarende evangelisk Jesus-barn, … han er indstillet på at tjene barnet over sig uden tanke på magt, ære og rigdom (med) en arbejders kantede, hårdføre og stærke krop … klar til for alvor at være Jesus til vilje… ’Jeg er af hjertet din, så tag det og brug det’. Men samtidig drejer han hovedet spørgende … med meget bekymrede øjne … ’Jeg er parat, men hvad synes du, vi skal gøre? Hvilken vej skal vi gå? Er der overhovedet én, der er farbar og duer?’ … ’Vi må jo prøve, men det bliver mere end uhyggelig svært’, siger drengen til Kristoforus.
Om forfatteren
Leo Tandrup (1935-2023) var historiker, dr.phil. med virke på Aarhus Universitet til 2005. Efter sin store biografi Ravn I-II om Kristian Erslev og disputatsen om Chr. IV blev det mere og mere til tværfaglig tænkning omkring billedkunstens sociale og eksistentielle betydning. Han skrev blandt andet bøgerne: Michelangelo. Skønhedens gru, 1992; Mefistos mareridt, 1997; Et hug i brystet. Kunst og samfund mellem kærlighed og nihilisme. 1997; Idioten og stjernedyret om Harvey Martin (med Gitte Tandrup) 2001; Moderne danske kunstværker. Næbdyret og hr. Ingenting. 2003; Det oprejste menneske I-III 2012. Flere bøger blev skabt i samarbejde med kunstnere, med Arne Haugen Sørensen Samtaler på en bjergtop 2002 og Korset og himmelstigen 2019, med Carsten Frank Hvid – Sort – Rød, 2015.
