En bemærkning til Regine Olsens dagbog

Erik Søndergaard Hansen tager til genmæle mod Kierkegaard-forskernes og dagspressens modtagelse af Regine Olsens dagbog.
De husker ham nok, den gådefulde Erik Søndergaard Hansen, den pensionerede danske ingeniør, som chokerede offentligheden med udgivelsen af Regine Olsens dagbog i 2001.
Han er stadig lige gådefuld, Erik Søndergaard Hansen, det meste af året bosat i Dubai. Siden nogle traumatiske erfaringer med pressen for mange år siden nærmest pressesky.
Siden dagbogens udgivelse har han gennempløjet Kierkegaardlitteraturen og kan nu med solide begrundelser afvise, at dagbogen skulle være en konstruktion. Samtidig afviser han pressens forlydender, at han ikke skulle eksistere.

Erik Søndergaard Hansen påviser i sine bemærkninger adskillige fejl og mangler i forskernes hidtidige viden om Søren Kierkegaards og Regine Olsens livshistorie:
 Eksperterne er uenige om Regine Olsens alder.
 Hverken forskerne eller Erik Søndergaard Hansen kendte til en person, der omtales i dagbogen, og som siden har vist sig at være autentisk.
 Forskerne ved ikke med sikkerhed, hvornår forlovelsen blev brudt.
 De vidste ikke, at en vis Poul Kinafarer er et afgørende indicium for dagbogens ægthed.
 De har først efter dagbogens udgivelse konstateret, at Kierkegaard langt fra er et sandhedsvidne, når det gælder visse episoder i hans liv.

Erik Søndergaard Hansens bemærkninger er præget af ingeniørens nysgerrighed og sans for at kombinere hidtil oversete detaljer. Bortset fra den kommentar, at forskerne alle burde hedde Garffelørn, er Erik Søndergaard Hansens bemærkninger overraskende saglige og upolemiske. Ikke desto mindre vil hans lille tryksag være en ny bombe under Kierkegaardforskningen.