Empati og rolleleg

Som børnekulturforsker og autoriseret psykolog med en baggrund i relationel psykologi og med fødderne solidt forankret i den svenske tradition for dagtilbud til børn har jeg i mere end 30 år interesseret
mig for legens relationelle dimension – det vil sige, hvordan vi mennesker ved hjælp af interaktion og leg skaber tilhørsforhold og opbygger og udforsker relationer. Jeg bruger den aktive verbalform “legende” for at understrege den åbenhed, lydhørhed og gensidighed, der opstår mellem dem, der leger sammen. Rolleleg med flere deltagere, der
ofte kaldes social rolleleg, betragtes normalt som en meget anvendelig metode til at forstå andre mennesker og deres synsvinkler, følelser og motiver (se fx Harris, 2000; Howes, 2008, Öhman 2011). De fælles rollelege kan være med til at skabe relationel forståelse og empatisk kompetence. Empati og leg er til en vis grad forbundne kompetencer.
Ligesom andre relationelle kompetencer udvikles empatien og legen i første omgang inden for en asymmetrisk relation, nemlig mellem en vigtig nærtstående voksen og barnet; senere videreudvikler de sig
og kommer til udtryk i mere symmetriske relationer, som fx mellem
børn indbyrdes.