Dødsmart, dødfint, dødlækkert, dødgodt... siger vi i daglig tale - alligevel er døden noget af det mest tabuiserede i vores verden.
I denne bog møder Iben døden i form af sin mors selvmord. Mødet beskrives dels som den fysiske oplevelse af døden, dels som oplevelsen af angsten for mørket, for at sove, som følelsen af forladthed, vreden og tvivlen. Iben er i tvivl, sørger hun egentlig over sin mor? Gennem pinefulde erindringer når hun tilbage til dér, hvor savnet og sorgen over moderen egentlig blev grundlagt. Ibens sorgarbejde er også er lærestykke i at blive usynliggjort, hendes mors død er tabu. Netop denne smertelige erfaring, om omverdenen som en mur af tavshed, bruger hun som jordemoder, når hun møder døden på fødegangen.
