Dannelse og didaktik i vuggestue og dagpleje

Artiklen bidrager med perspektiver på en didaktisk tilgang til dannelsesbegrebet
med særligt henblik på teori og praksis i og omkring
vuggestue og dagpleje. Den kontinentale didaktiktradition handler om
pædagogikkens mål, midler, indhold og kriterier for dette indhold med
henblik på alsidig personlig udvikling/dannelse. Didaktik kan derfor forstås
som læren om dannelsens indhold. Teoretisk trækkes der på kritisk
didaktik (Broström, 2012b; Klafki, 2005) og postmoderne pædagogiske
perspektiver (Biesta, 2012; Dahlberg & Moss, 2005; Dahlberg, Moss &
Pence, 2007). Empirisk grundlag er erfaringer fra didaktiklaboratoriet i
aktionsforskningsprojektet Barnet i Centrum (2012-2014), som er et
storskala-forskningsprojekt med deltagelse af dagplejere, pædagoger,
ledere og konsulenter fra i alt 18 danske kommuner. I artiklen argumenteres
der for begrebet situationsbevidsthed som en mulig didaktisk
kategori, med inspiration fra både kritisk didaktik og postmodernisme.
Som en del af denne diskussion peges der på, at didaktik og dannelse
hænger sammen, og begreberne epoketypiske nøgleproblemer, selvbestemmelse,medbestemmelse og solidaritet sættes i forhold til praksis
med det 0-3-årige barn. Dannelse forstået som barnets alsidige personlige
udvikling (individuel skabelse) bliver under indtryk af ovenstående
begreber i diskussionen af begrebet situationsbevidsthed udfordret af
perspektiver, der i stedet vægter relationer og kontekst (dannelse som
fællesskabelse).