CSR-strategi i det offentlige

Corporate Social Responsibility, også kaldet CSR, forbindes ofte med
den private sektors opgave med at tage et medansvar for den sociale,
miljømæssige og økonomiske påvirkning, som den har på samfundet.
Man kan dog med rette spørge, hvorfor dette ikke også skulle
gøre sig gældende for en offentlig virksomhed. Regeringen udarbejdede
i 2012 en handlingsplan med navnet ‘Ansvarlig vækst – Handlingsplan
for virksomheders samfundsansvar 2012-2015’ (Samfundsansvar,
2012), hvor et af målene var, at de offentlige myndigheder
skulle bidrage til at tydeliggøre deres samfundsansvar indenfor alle
tre områder – det sociale, det miljømæssige og det økonomiske.
Nogle vil formentlig påstå, at de offentlige myndigheders formål i sig
selv er at tage et socialt ansvar, og derfor behøver de ikke at udarbejde
en CSR-strategi – deres udgangspunkt er i sig selv socialt ansvarligt. Hvilket i og for sig er rigtigt, men på samme tid er det også rigtigt, at uanset hvor socialt ansvarlig en organisation er, så kan den ikke undgå både at have positive og negative påvirkninger på samfundet, og det er den påvirkning CSR-strategien sætter fokus på. Selv en frivillig madordning til udsatte rummer negative konsekvenser. Det kan være i forhold til de andre beboere i området, hvor den gratis mad tiltrækker endnu flere socialt udsatte, eller det kan
være i forhold til de butikker, der før solgte mad til de hjemløse. Det er altså en grundforudsætning for alle organisationer at have både positive og negative konsekvenser ved sit virke, og CSR handler om at tage vare på den negative påvirkning, som enhver organisation har, hvad enten privat eller offentlig (The European Commission, 2001. s. 8).