Breve fra Jena

Caroline Schlegel-Schelling var langt mere end vært­inden ved Jena-romantikernes middagsbord. Hun var revolutionens tilskuer og deltager, fængselsfange og oversætter, mor og elsker, intellektuel samtalepartner for Schlegel, Schelling og Novalis – og forfatter af bre­ve, der sprænger rammerne for datidens kvindelige selvfremstilling. 
I disse breve møder vi hende i alle livets tilstande: som ung brud i haveidyl, som enke i revolutionstidens Mainz, som mor til ”barnet af gløden og natten”, som oversætter af Shakespeare side om side med August Wilhelm Schlegel – og som moden kvinde i en lidenskabelig kærlighed til den yngre Schelling. Vi følger hende gennem lykke og tab, uafhængighedskamp og social fordømmelse, krig og krise, altid med skarp iagttagelse og sproglig gnist. Caroline insisterede på at forene frihed, intellekt og følelse – uden at opgive spændingen mellem dem. Netop derfor taler hun også direkte ind i nutidens samtaler om køn, selvstændig­hed og partnerskab. 
Denne danske udgave af Caroline Schlegel-Schellings breve er forsynet med et personligt forord af Lilian Munk Rösing, der væver hendes liv ind i tidens politiske og åndelige strømninger. 
Caroline Schlegel-Schelling er en af tysk åndshistories mest bemærkelsesværdige kvinder – intelligent, modig og kompromisløs i en tid, hvor kvinders muligheder var stærkt begrænsede. Født i Göttingen som datter af en teolog voksede hun op i et intellektuelt miljø, der tidligt prægede hendes skarpe blik for politik, litteratur og menneskelige relationer. 
Efter at være blevet enke i en tidlig alder slog hun sig ned i Mainz, hvor hun oplevede de dramatiske år i den revolutionære Mainzer Republik. Det endte med, at hun blev fængslet på grund af sine politiske overbevisninger. Siden blev hun gift med digteren August Wilhelm Schlegel, og deres hjem i Jena blev et centrum for tidens kulturelle elite – blandt gæsterne var Goethe, Novalis, Ludwig Tieck og Friedrich Schlegel. 
I 1803 giftede hun sig med den unge filosof Friedrich Wilhelm Joseph Schelling. Hun var hans nære samtalepartner og kritiske læser, men også en selvstændig stemme, som aldrig lod sig reducere til “blot” at være hustru. Hun skrev ikke selv bøger, men hendes breve – aldrig tiltænkt offentligheden – vidner om et liv fyldt med skarpsindige observationer, politisk bevidsthed og fin ironi. 
Caroline var en kvinde, der levede med bevidstheden om de snævre rammer, samfundet satte for hende, men som alligevel insisterede på at forme sin egen skæbne.