Adam Oehlenschläger

Striden med Jens Baggersen gav i det 20. århundrede Adam Oehlenschläger et kedeligt rygte som en fjern guldagerdigter, der efter en løfterig begyndelse forfaldt til museumsagtig rutine. Ifølge Ulrich Horst Petersen kunne intet være mere forkert. Oehlenschläger levede ikke i nogen speciel gylden tid, og endnu mindre opfattede han den selv som en guldalder; tværtimod var han en moderne digter, der levede med den moderne verdens udfordringer. Men det forunderlige ved ham er alligevel, at han, skønt samtidig med de første virkeligt store tekniske opdagelser, kunne lade en oldtidsgud - Gefion - prise fremskridtet ved at appellere til det fælles mennneskelige: ´I vorde mennesker - ifald du vil det vide -`.